Den 27/07-2011, fik vi af vide, at han havde KOL ( Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Og ikke bare en mild form, for KOL. Nej nej. Det er en svær form, med en lungefunktion på 38 % kun. Normale mennesker, har en funktion på 100 %. og hans er kun på 38 %. og det er åbenbart en sygdom, han har haft i mange år, uden at den er blevet opdaget.
For 3 uger siden, var han ved lægen, for at få taget den test, og den viste, at han intet fejlede. 3 uger efter, bliver han indlagt (mandag den 25/07-2011), fordi han ikke kan trække vejret. Og han havde lige været ved lægen om fredagen (22/07-2011) fordi han endnu engang havde lungebetændelse. Eller det troede vi, og lægen det var.
Vi sad faktisk bare, og ventede på, at lægen kom, og udskrev ham, så vi kunne tage hjem. I stedet kom hun med den nyhed, at han var alvorligt syg. Med svær KOL.
Selvom jeg burde være kede af det, så er jeg faktisk også lidt glad og lettet. For nu har vi endelig fået et svar på, hvorfor han var syg og hostede hele tiden. Og som min pops sagde, ”Så længe det ikke er cancer, så går det nok”. Og det har jeg tænkt mig, at følge. Det er ham, der er den vigtige. Og hvis han kan leve med den sygdom, så kan jeg også. Når jeg selvfølgelig engang, har accepteret, at han har fået den.
Hvornår jeg gør det, ved jeg ikke. Det eneste jeg ved, lige nu, er at han er den bedste i verden, og at jeg elsker ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar